Sideindhold
Den hastige udvikling, som mange landbrugsbedrifter gennemgår fra landbrug til virksomhed, stiller bl.a. krav om en optimal udnyttelse af økonomistyringssystemer til styrings- og ledelsesværktøj. Formålet med projektet er at give den enkelte landmand - uanset størrelse og driftsform - et øget driftsøkonomisk udbytte af økonomistyring, både i form af overblik, men også i form af handlemuligheder og sikring af effekten. Erfaringer viser, at det kræver, at der sker en implementering, der tager hensyn til, at hver virksomhed og ejer er unik og har forskellige behov.
I projektet vil der blive arbejdet med at understøtte disse hensyn ved at udnytte det store potentiale, der er i arbejde med sammenhæng mellem budget, budgetopfølgning, årsrapport og benchmarking og sammenkoble det med den produktionstekniske opfølgning.